Fortsæt til indhold

Hypnotisøren fra helvede? Tiltalt for misbrug og voldtægt af patienter

Krimi
Af Daniel Sennek

En 43-årig mand er blevet tiltalt for at have voldtaget og krænket i alt ni piger og kvinder i alderen 16 til 48 år i forbindelse med sit arbejde som hypnotisør.
Det skriver BT.
Manden arbejder som hypnotisør i Rødovre, og nu er han tiltalt for at misbruge sin stilling. I alt er manden tiltalt for 16 overgreb og krænkelser mod piger og kvinder, heribalndt to fuldbyrdede voldtægter.
Overgrebene skal have fundet sted i perioden fra august 2010 og frem til foråret 2016. De fleste seksuelle overgreb fandt sted i mandens klinik.
Et af ofrene - en 16-årige pige - er angiveligt blevet misbrugt mindst otte gange, mens hun var i behandling.
Det kom frem i december, hvorefter flere kvinder kontaktede politiet med lignende oplevelser. Derfor valgte Københavns Vestegns Politi at gå ud offentligt og efterlyse ofre for hypnotisøren.
Sagen, der skal køre i Retten i Glostrup, begynder i februar næste år. Manden nægter sig skyldig.