"Det var vanvittigt og absurd at lukke den rasteplads!"
Den danske milliardær Anders Holch Povlsen har en finger med i mange beslutninger på de kommunale veje. Torsdag kom det frem, at han har betalt kommunen for at flytte en vej væk fra sig gods, men nu viser det sig, at han også har været drivkraften bag at lukke en nyrenoveret, offentlig rasteplads ved modekoncernens hovedkvarter i Brande.
Det skriver Finans.
Den danske Bestseller-milliardær var angiveligt træt af mængden af affald og overnattende lastbilchauffører på rastepladsen, så derfor indvilligede Bestseller i at betale for udsmykningen af to motorvejsrundkørsler - HVIS rastepladsen blev nedlagt.
Nedlæggelsen sker, efter teknik- og miljøudvalget i Ikast-Brande Kommune har stemt kravet igennem. To stemte dog mod forslaget. Én af dem er Kirsten Hoffmann (S).
"Det var vanvittigt og absurd at lukke den rasteplads. Vi har i længere tid vidst, at Bestseller følte sig generet af rastepladsen og har forsøgt at håndtere det problem ved at renovere rastepladsen og indføre andre tiltag. Men det var alligevel ikke nok," siger hun til Finans.
Sidste efterår brugte kommunen 250.000 kroner på at renovere rastepladsen, men på trods af det - samt tiltag som tidsbrænset parkering, ønsker Anders Holch Povlsen stadig at lukke rasteppladsen.