Mor, søn og kæreste tiltalt i sag om spektakulært bankkup
En 46-årig kvinde, hendes 27-årige kæreste og hendes 22-årige søn sidder på anklagebænken ved Retten i Holbæk
30. juni blev et spektakulært kup begået mod Danske Banks filial i Nykøbing Sjælland. Her blev en pengeautomat med omkring 1,5 millioner kroner stjålet ved at en traktor ved frontlægger smadrede facaden.
I september blev to mænd hver idømt to års fængsel i sagen, og nu er det altså familietrioens rolle det handler om. Sagen begyndte i dag, skriver sn.dk.
Tilsammen er kvinde og de to unge mænd tiltalt for 11 forhold. Blandt andet er sønnen og kvindens kæreste tiltalt for at have stjålet maskinen, som kuppet blev begået med, og de alle tre er sigtet for at være i besiddelse af et skarpladt, oversavet jagtgevær og seks patroner, skriver sn.dk.
Der ventes dom onsdag i næste uge.