Fortsæt til indhold

Venner forsøgte at forhindre spritbilist i at køre

22-årig mand blev til sidst anholdt, efter han insisterede på at køre bil

Krimi
Arkiv

"Rigtig godt gået!"
Sådan lyder det fra Østjyllands Politi i forbindelse med, at en vennegruppe natten til fredag forsøgte at standse en spritbilist i Hadsten.
Klokken 00.51 fik politiet en anmeldelse om en mulig spritbilist i Hadsten. En gruppe venner forklarede, at de havde siddet på Åkroen og observeret, at en fuld mand var ved at sætte sig ind i en bil på parkeringspladsen ude foran kroen.
Vennerne gik sammen ud til føreren af bilen og lokkede ham i første omgang med ind på kroen. Men kort tid efter ville den 22-årige fører alligevel ud til sin bil.
LÆS OGSÅ: Politiet reagerede ikke på advarsler før Ødum-ulykke: "Det er simpelthen ikke godt nok"
Han satte sig herefter bag rattet og nåede at køre en smule. Han stoppede dog op omkring Åkroen, hvor vennegruppen igen fik en snak med ham.
Da bilvinduet stod åbent forsøgte først den to af mændene i gruppen at stikke armen ind i bilen og slukke for den - dog uden held. Den 22-årige satte bilen i gear og kørte fra stedet.
Heldigvis lykkedes det en politipatrulje at standse bilen på Vesselbjergvej i Hadsten. Her viste det sig da også, at den 22-årige havde en promille over det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spritkørsel.
dp