Fortsæt til indhold

Tre indbrud ramte Skanderborg i weekenden

Det ene sted var beboeren hjemme, da ubudne gæster pludselig brød ind i huset

Krimi
Arkiv

På Peders Toft i Hørning var der i lørdags indbrud i en villa. I tidsrummet fra klokken 01.30 til 02.30 befandt ukendte gerningsmænd sig inde i huset, hvor de havde skaffet sig adgang ved at bryde en terrassedør op. Fra stedet blev der stjålet en stol.
Husets beboer var i huset, da indbruddet fandt sted, men han så tilsynladende ikke gerningsmændene. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
To andre steder i Skanderborg kommune var der også indbrud i løbet af weekenden.
På Fasanvej i Galten var der indbrud i en villa, hvor gerningsmændene kom ind ved at afliste et vindue. Fra stedet blev der stjålet en spisebordslampe.
På Grønagervej i Låsby var der indbrud i søndags i tidsrummet fra klokken 15.30 til 18.05. Her kom gerningsmændene ind i huset igennem et vindue, hvor ruden var blevet smadret med en sten. Fra stedet blev der stjålet et TV af mærket Pioneer samt flere mobiltelefoner.
jwh