Fortsæt til indhold

To uheld sænker morgentrafikken i Aarhus

To steder i Aarhus er der her til morgen sket færdselsuheld

Krimi
Opdateret 07.45

Ifølge DR P4 Trafik har to uheld her til morgen skabt trafikale udfordringer i Aarhus. På Ringgaden i krydset ved Viborgvej er to biler kørt sammen. Ved Viby Torv mod Aarhus Syd motorvejen er der ifølge trafikmeldingen fra DR P4 Trafik også sket et uheld. Her er en minibus og en personbil kørt sammen. Uheldet er sket ved Åhavevej og har medført, at der kun er et spor åbent på Vibyvej i nordgående retning.
Begge steder har uheldene været med til at forlænge rejsetiden. Ved Vibyvej er i øjeblikket tale om en ekstra rejsetid på op mod 30 minutter. Det kan derfor betale sig at finde en alternativ rute, lyder trafikmeldingen.
Ifølge DR P4 Trafik er vejene meget glatte her til morgen, og der er risiko for at nedbør vil give isslag.
jwh.