Fortsæt til indhold

Tre alvorligt kvæstede og små børn i bilerne

En større ulykke har fundet sted i Brabrand, hvor flere er alvorligt kvæstede

Krimi
Jonas Wrede Hansen

En større ulykke er her til aften fundet sted på Holmstrupgårdvej i Brabrand.
"Østjyllands Politi og redningsberedskabet arbejder i øjeblikket på Holmstrupgårdvej i Brabrand, hvor der klokken 18.47 skete et sammenstød mellem tre personbiler. Vi kan endnu ikke sige noget om årsagen til uheldet, men der er flere tilskadekomne - op til 10 personer, hvoraf tre er alvorligt kvæstede. Østjyllands Politi har pt. ikke yderligere oplysninger, men vender tilbage, så snart der er nyt i sagen," lyder det i en kortfattet pressemeddelelse fra Per Bennekov, vagtchef hos Østjyllands Politi.
Ifølge Lokalavisen Aarhus' oplysninger har der i uheldet været små børn til stede i bilerne. Politiet kan hverken be- eller afkræfte det.
I forbindelse med færdselsuheldet er vejen spærret fra Edwin Rahrsvej og til rundkørslen ved Jernaldervej.

Uheldsstedet på Holmstrupgårdsvej i Brabrand kan nu passeres med forsigtighed i et spor. Politiet arbejder stadig på stedet - vis hensyn. Vejen forventes helt ryddet kl. ca. 2200.#politidk
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) 29. december 2017

Foto: ØXENHOLT FOTO