Fortsæt til indhold

18-årig kvinde reddet op af vandet i Risskov

Hun stod i vand til livet, da politiet kom og reddede hende op

Krimi
Jeppe Rafn

Politiet, brandvæsnets dykkertjeneste og en ambulance rykkede i formiddags ud til en redningsaktion i havet ved Risskov.
Her var en 18-årig kvinde gået ud i vandet, hvilket var blevet set af en person, der ringede 112 og slog alarm.
LÆS OGSÅ: Betjente fangede narkobilist og tog hans bil
Da politiet kom derud, stod den unge kvinde i vand til livet, oplyser Jeanette Løv Rasmussen, kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi, til Lokalavisen.
"Hun bliver hjulpet op og kørt med ambulance til kontrol på skadestuen, fordi hun var våd og kold," fortæller Jeanette Løv Rasmussen.
LÆS OGSÅ: Haps: Kioskrøver stod og røg på sin altan
Politiet har ikke nærmere oplysninger om, hvorfor den unge kvinde var gået ud i vandet.

Foto: ØXENHOLT FOTO
Foto: ØXENHOLT FOTO