Fortsæt til indhold

Politiet lå på lur og snuppede hashbilist

Han havde ellers lovet politiet, han ikke ville køre bil

Krimi
Arkiv

En 21-årig mand blev i går klokken 17.52 taget på fersk gerning i at sidde og ryge hash i sin bil på Munkevejen i Tilst.
En patrulje opdagede bilen, der holdt på en øde parkeringsplads i skovkanten. Da de lyste ind i bilen, kunne de tydeligt se den 21-årige sidde og ryge en joint. Han fremviste desuden selv en lille klump hash, han havde i sin taske.
Den 21-årige mand blev sigtet for besiddelse af narko og blev formanet om ikke at køre i bilen, da han nu havde røget hash.
Det lovede han, men betjentene var ikke helt sikre på, at han ville holde ord, så de holdt på lur lidt længere væk og ventede.
Cirka 10 minutter senere kørte bilen ud fra p-pladsen med den 21-årige bag rattet. Han blev standset og anholdt og sigtet for at køre narkokørsel.
Det oplyser Østjyllands Politi.
jr