Fortsæt til indhold

Politiet udgiver julekalender

Hver dag frem mod 24. december kommer Østjyllands Politi med gode og nyttige råd

Krimi
Arkiv

Hos Østjyllands Politi har julestemningen allerede indfundet sig og fra i dag er det klar med en digital julekalender på Twitter. Frem mod juleaften vil politiet hver dag komme med 24 forebyggende råd til en tryg og sikker jul.
Det skriver Østjyllands Politi selv i et tweet på det sociale medie Twitter, hvor politidirektør Helle Kyndesen og chefpolitiinspektør Klaus Arboe i en video fortæller om kalenderen.
"Det kan være råd om, hvordan du forebygger indbrud, hvordan du undgår tricktyverier, eller det kan være gode råd i forhold til trafikken," fortæller Klaus Arboe i videoen.

Vi fejrer julen med at give dig 24 forebyggende råd til en tryg og sikker jul. Hver dag i december får du et nyt råd fra os. Vi håber, du følger med og deler. Her en lille hilsen fra vores politidirektør Helle og vores chefpolitiinspektør Klaus. #politidk #politikalender pic.twitter.com/6lRil5H1ca
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) November 30, 2017 jwh.