Meldte sig selv efter containerbrande
55-årig mand ringede selv til politiet
En 55-årig brandstifter fik natten til torsdag så dårlig samvittighed over sine gerninger, at han selv ringede til politiet og fortalte, at han stod bag.
Forinden - ved 4-tiden - var politi og brandvæsen kaldt ud til to containerbrande i Grenaa. Den ene var i en baggård på H.P. Rosenvinges Plads, og den anden var i en baggård på Sønder Allé.
LÆS OGSÅ: 46-årig sigtet for bevidst påkørsel: Trak med vilje ind i overhalende bil
Ingen af brandene spredte sig yderligere, og ingen kom til skade.
Kort tid efter anmeldelserne modtog politiet opkaldet fra den brødebetyngede 55-årige fra lokalområdet, der sagde, at han havde sat ild til containerne.
En patrulje kørte ud til hans adresse, hvor han blev anholdt og sigtet for ildspåsættelse.
dp