Her har indbrudstyvene været på spil
16 indbrud rammer Aarhus på bare et døgn
Der er en ekstra god grund til at være opmærksom på indbrud i disse dage. December har tradition for at være en favorit-måned for indbrudstyve, og i år har indtil videre ikke vist sig at være nogen undtagelse.
Alene det seneste døgn er der blevet anmeldt 16 indbrud i Aarhus. Det oplyser Østjyllands Politi i dagens døgnrapport.
I sidste uge skrev vi også om, at der allerede var blevet anmeldt om adskillige indbrud i decembers første dage. Dengang bekræftede Østjyllands Politi overfor Lokalavisen Aarhus, at der var tale om mange indbrud i forhold til årets resterende måneder.
"Vi synes også, at det er mange. Det er et højt tal. En del af forklaringen kan være, at vi er gået ind i de mørke måneder, hvor tyven oplever, at der er lidt lettere adgang til private boliger end normalt," lød det fra Jeanette Løv Rasmussen, der er kommunikationsmedarbejder hos Østjyllands Politi.
INTERAKTIVT KORT: Få overblik over, hvor i Aarhus der det seneste døgn har været indbrud:
jwh