Fortsæt til indhold

Anne Laxholms ansigt misbrugt på det groveste

Den populære Vild Med Dans-dommers ansigt bliver brugt i reklame for antirynkecreme uden hendes samtykke

Krimi
Jacob Nielsen

"Jeg har det dårligt over, hvis nogle har købt produkterne på grund af mit billede. Det er ikke okay."

Sådan siger dansedommer Anne Laxholm, som tidligere på året chokerende kunne konstatere, at hendes ansigt blev brugt i en reklame for antirynkecreme på nettet - en reklame hvor to billeder af Laxholm blev flankeret af citater som:

- "Jeg er 66, men ser ud, som om jeg er 39 takket være ingredienserne i Perlelux."

- "Jeg så 10 år yngre ud på bogstaveligt et par uger! Dr. Oz har reddet min karriere!"

Det skriver TV2.dk.
Sandheden er, at Anne Laxholm slet ikke kender til rynkecremen og aldrig har brugt den, og helt galt blev det, da hun begyndte at få henvendelser om reklamen fra både bekendte og fremmede.

Ifølge TV2.dk skrev en fremmed kvinde fra Nordjylland blandt andet til hende, at hun havde bestilt en prøve af cremen til 400 kroner, men at hun senere var blevet trukket 2.200 kroner fra sit kort, som hun derefter havde spærret.
Anne Laxholm er langfra den eneste kente, der er blevet misbrugt i reklamer. Hun ønsker nu at få fjernet sit billede fra reklamen og overvejer, hvordan hun skal gå videre med sagen, skriver TV2.dk.