Fortsæt til indhold

- For mange tosser

Krimi
Jacob Nielsen

Stifter og formand for foreningen Sons of Odin Denmark, Leif Andreasen, er klar i spyttet, når han forklarer, hvorfor borgerværnet nu lukker en lang række afdelinger.
"Vi har haft mange medlemmer, men især i Nord- og Sydjylland var der mange tosser. Dem som var lidt for vilde i munden, og på tastaturet og måske drak lidt for mange øl," siger han til jv.dk.

LÆS OGSÅ:
Ali til kamp mod tyvebander og hjemmerøvere: Opretter naboværn som skal genskabe trygheden
Sons of Odin udsprang af det finske borgerværn Soldiers of Odin, der blev grundlagt netop som den store immigrantbølge ramte Europa i 2015.
På sit højeste havde Sons of Odin tyve lokalafdelinger i Danmark, hvis mål var at patruljere for at skabe tryghed i nattelivet. Med lukningerne er kun afdelingerne i Herning, på Fyn og på Sjælland tilbage. Målet er dog at vende stærkt tilbage, siger Leif Andreasen til jv.dk. Han vil bruge det næste år på at opbygge et helt nyt netværk med mere struktur, og her er den rigtige rekruttering nøgleordet.
"Det er ikke alle og enhver, der kan komme med i gruppen. Vi har ikke lyst til at have nogen med, som er åbenlyst racister eller det helt omvendte. Ekstreme holdninger er ikke
en del af dagsordenen, ligesom politik heller ikke er noget, vi skal blande os i," siger han til jv.dk.