Fortsæt til indhold

Sov i bil på helleanlæg

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Krimi
Arkiv

En 27-årig mand blev søndag morgen klokken 05.57 fundet sovende i sin bil midt på et helleanlæg på Skæring Strandvej i Egå.
Bilen var kørt ind i et vejskilt, og den sovende mand sad bag rattet. Da betjentene vækkede ham, nægtede han, at han havde kørt bilen og forklarede, at bilen ikke var hans. Han kunne dog ikke forklare, hvad han så lavede bag rattet.
LÆS OGSÅ: Megafuld mand midt på vejen sparkede efter biler

Den 27-årige mand var fra Litauen og blev derfor anholdt efter udlændingeloven og kørt til stationen, så politiet kunne fastslå hans identitet.
Han blev løsladt afhøring, oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Andre nyheder fra døgnrapporten:
Færdselsuheld i går kl. 6.40 i krydset Randersvej/Elevvej i Spørring ved Trige. En saltspreder ført af en 26-årig mand kørte sammen med en varebil med en 42-årig mand bag rattet. Ingen kom til skade ved uheldet.
Færdselsuheld i går kl. 10.10 på Pilegårdsvej ved Hasselager. En 28-årig mandlig bilist gled ud i rabatten og påkørte to vejskilte. Han kom ikke noget til ved uheldet.
LÆS OGSÅ: Ny politikers bil og garage udbrændt
Færdselsuheld i går kl. 23.07 på Østjyske Motorvej ved Brabrand. En 41-årig mandlig bilist kørte ad motorvejen i sydgående retning, da han pludselig skred ud i det glatte føre og ramte ind i et vejskilt, inden han endte på skrænten i vejsiden. Bilisten kom ikke til skade ved uheldet.
jr