Fortsæt til indhold

Bilist gik amok på en bus

En 44-årig mand slog på både bussens sidespejle og forrude

Krimi
Arkiv

Det var en meget hidsig bilist, som en buschauffør ved banegården i Skanderborg i går klokken 17.39 blev mødt af.
LÆS OGSÅ: Udvidelsen af Østjyske Motorvej kommer meget tættere på
Da den mandlige bilist ifølge buschaufføren var en anelse for tæt på bussen ved et venstresving, tog buschaufføren kontakt til bilisten. Det fik dog den mandlige bilist op i det røde felt. Han hoppede ud af sin bil og begyndte at slå på bussens sidespejle og forrude.
Det fik straks buschaufføren til at kontakte politiet, som fandt frem til gerningsmanden. Der var tale om en 44-årig mand fra Østbirk, som kunne se frem til en sigtelse for overtrædelse af ordenbekendtgørelsen.
Det oplyser dagens vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.
jwh