Fortsæt til indhold

Nu vil politiet i kontakt med dem

Østjyllands Politi vil gerne høre fra tre unge mænd, der i weekenden hjalp en 28-årig mand, der blev udsat for gaderøveri.

Krimi
Arkiv

I lørdags cirka klokken 05.00 blev en 28-årig mand slået i hovedet og frarøvet sin jakke. Det skete foran pølsevognen på Lille Torv i Aarhus.
De 6-8 gerningsmænd omringede forurettede, slog ham i hovedet med knytnæveslag og stak af fra stedet med hans jakke.
Østjyllands Politi søger i den forbindelse vidner til episoden.
Særligt hører vi gerne fra tre unge mænd, der hjalp den forurettede efter han var blevet overfaldet.
Hvis du har oplysninger i sagen så ring til Østjyllands Politi på 1-1-4.
jwh.