Var gået hjem for at få varmen
Af Daniel Sennek
Lørdag morgen blev en nabo til en lille sø godt og grundigt overrasket, da han så en hvid varebil holde midt i den. Klokken 08.30 blev Sydvestjysk Brandvæsen tilkaldt til Starupvej i Ansager.
Det skriver Jydske Vestkysten.
Den hvide varebil viste sig at tilhøre en mand, der formentlig blev overrasket af det glatte føre og derfor mistede herredømmet over bilen og endte i søen.
Manden blev hurtigt derefter fundet på sin bopæl, hvor han var gået hjem for at få varmen.