Ældre ægtepar kørte ind i parkeret bil
68-årig mand kørte ind i bil, der var parkeret på vejen uden advarselstrekant og havariblink
En mand på 68 år og hans kone kørte søndag eftermiddag efter mørkets frembrud ind i en bil, der holdt parkeret i siden af vejen på Landevejen i Ødum.
Uheldet skete klokken 16.32, hvor ægteparret med manden ved rattet kom kørende i bil og ifølge mandens forklaring pludselig kørte ind i den parkerede bil. Heldigvis kom hverken manden eller hans kone alvorligt til skade ved uheldet, oplyser Østjyllands Politi.
LÆS OGSÅ: 66-årig bilist havnede i grøft
Bilen tilhørte en 20-årig mand, der tidligere på dagen var gået i stå og havde parkeret bilen i vejkanten. Han havde ikke haft en advarselstrekant i bilen og kunne derfor ikke stille en sådan ud, og der var ikke mere strøm på bilen, så han kunne heller ikke tænde havariblinket, oplyser politiet.
jr