Svend Haubjerg Johannesen fundet død i Dyrehaven
Arkiv
Lørdag aften klokken 20.30 gik Svend Haubjerg Johannesen fra det psykiatriske sygehus Spangsbjerg på Gammel Vardevej i Esbjerg. Søndag klokken 13.46 blev han fundet død i et vådområde i Dyrehaven i Esbjerg. Det skriver jv.dk.
"Det er trist. Vores eftersøgningshold fandt ham liggende i området tæt på Eriksensvej i Fourfeldt. Hvad han præcis er død af, ved vi ikke. Det er et vådområde derude, så der kan være flere årsager," siger vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard til jv.dk.
Svend Haubjerg Johannesen led af demens. Han var gået afsted i sit hospitalstøj og en sweater, og politiet mente derfor, at han måtte være til at kende, hvis han bevægede sig i ind til byen.