Skabte utryghed i Bruuns Galleri
Mand gik rundt og råbte ad handlende
Arkiv
Søndag formiddag klokken 11.06 blev Østjyllands Politi kaldt til Bruuns Galleri i Aarhus, hvor vagtpersonalet havde tilbageholdt en 38-årig mand.
Ifølge forklaringerne på stedet skulle den 38-årige have forstyrret andre handlende ved at råbe efter dem.
Da patruljen ankom, anholdt de manden og sigtede ham for at forstyrre den offentlige orden.
LÆS OGSÅ: Dagens helt: Borger reddede mand fra at drukne ved Dokk1
Han fulgte med på politistationen, hvor han blev visiteret og her fandt betjentene en klump hash, hvorfor manden også blev sigtet for det.
Han erkendte begge forhold.
dp