Fortsæt til indhold

Cyklede rundt og viste sit lem igen og igen

Østjyllands Politi formoder, det er samme mand, der flere gange blottede sig i Aarhus søndag morgen

Krimi
Arkiv

En blotter havde tilsyneladende en produktiv morgen søndag.
Her fik tre kvinder fremvist et lem forskellige steder i Aarhus kort efter hinanden.
Første anmeldelse fik Østjyllands Politi fra en 30-årig kvinde, som ved 08.20-tiden var ude at løbe en tur ved Kongevejen, da en mand passerede hende på cykel og stoppede op længere nede ad vejen, hvor han ventede på hende.
LÆS OGSÅ: Politiet på udkig efter uopmærksomme trafikanter
Da kvinde kom tættere på ham, kunne hun se, at han havde taget sine bukser ned og blottede sine kønsdele for hende, mens han lavede stønnelyde.
Kvinden beskriver manden som værende:

  • Østeuropæisk af udseende
  • 40-45 år
  • 170 cm høj og spinkel af kropsbygning
  • Kronraget
  • Cyklede på en sort herre citybike af ældre årgang

Godt en halv time senere - klokken 08.50 - var den samme blotter formentlig på spil igen ved Marselis Boulevard. Her så en 32-årig kvinde en mand komme kørende forbi på cykel med sin penis ude af bukserne. Han beskrives også som værende omkring 40 år og spinkel.
Klokken 09.40 havde manden tilsyneladende bevæget sig ud på Vestre Ringgade. Her fik politiet endnu en anmeldelse om en mand. Denne gang sad han på en bænk med åbne bukser og blottede sit lem for en 26-årig kvinde. Også her lød beskrivelsen på en mand på 40-50 år, der var spinkel af bygning og som kørte fra stedet på en mørk herrecykel.
Mandens signalement blev sendt rundt til patruljer, der kørte rundt i området, men det lykkedes ikke for politiet at finde manden.
dp