Politiet efterlyser flere ofre
Flere kvinder føler angiveligt, at de er blevet udsat for en grænseoverskridende behandling hos en massør i Virum.
Signe Steffensen
Nordsjællands Politi har modtaget anmeldelser fra kvinder, der fortæller om seksuelle krænkelser i forbindelse med behandling hos en massør i Virum.
Ifølge en kvinde, der har politianmeldt manden, så er problemet, at han udnytter sårbare personer og udsætter dem for krænkelser af seksuel karakter under deres massage. I følge anmelderen står kvinderne tilbage med følelser som skam, angst og afmagt, og ikke tør fortælle, hvad de har været udsat for.
Lyder oplevelsen bekendt, så kan Nordsjællands Politi kontaktes på telefon 49271448.