Fortsæt til indhold

Borger satte politi på sporet af to indbrudstyve i nat

Politiet anholdt i nat to indbrudstyve efter hjælp fra en borger

Krimi
Arkiv

Det var en opmærksom borger, der i nat hjalp politiet med at finde frem til to indbrudstyve, der netop havde brudt ind i et lægehus på Silkeborgvej i Åbyhøj. Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Borgeren havde klokken 00.28 i nat set to mænd være i gang med at sparke døren ind til en opgang og skyndte sig at ringe til politiet.
LÆS OGSÅ: Voldsmand truede med Satudarah og ville banke offers børn
Politiet fik et meget præcist signalement af både gerningsmænd og flugtbil, og allerede kort tid efter så en patrulje bilen i området. Den blev standset på Gudrunsvej i Brabrand, og i bilen sad en 22-årig mand fra Hasle og en 21-årig mand fra Nyborg. De to mænd indvilgede i, at betjentene måtte tjekke bilen efter. Og ganske rigtigt: Her fandt betjentene en masse indbrudsværktøj, blandt andet en skimaske, sorte handsker, en skruetrækker og et par lommelygter.
Derudover fandt betjentene en række medikamenter. De blev derfor begge anholdt og sigtet for indbruddet kl. 01.52. Den ene af lommelygterne viste sig at være en taser, en slags strømpistol, og derfor blev de to også sigtet for overtrædelse af våbenloven.
jwh