Fortsæt til indhold

To voldssager i nattelivet

To unge mænd er blevet sigtet for vold

Krimi
Arkiv

Natten til søndag måtte Østjyllands Politi udstede to sigtelser for vold, fremgår det af døgnrapporten.
Første tilfælde skete på Vester Allé i centrum klokken 02.08, hvor to mænd på 19 og 21 år blev sprøjtet med en peberspray.
Det skete gennem en åben bilrude på en sølvgrå Peugeot 307, som kørte fra stedet straks efter.
Cirka en time senere fik en politipatrulje dog standset en sølvgrå Peugeot 307, hvor føreren stemte overens med de signalement ofrene for pebersprayen og vidner havde afgivet.
Den 22-årige, mandlige fører blev herefter anholdt og medtaget til Politigården, hvor han blev sigtet for vold.
LÆS OGSÅ: Kæmpe narkofund i det sydlige Aarhus: Fire mænd anholdt efter razzia
Den anden voldsepisode skete klokken 02.20, hvor der var ballade i Skolegade.
Her blev en 27-årig mand efter en mindre diskussion tildelt to-tre knytnæveslag i ansigtet, hvilket medførte to mindre flænger.
Bag knytnæveslagene stod en 19-årig mand, som blev sigtet for vold.
dp