Kan du genkende ham?
Overvågningsbilleder af en formodet gerningsmand til et væbnet røveri mod Rema 1000 i Jelling efterlyses
Sydøstjyllands Politi efterlyser en gerningsmand til et røveri mod Rema 1000 i Jelling den 16. december klokken 21.47.
I forbindelse med røveriet var gerningsmanden maskeret, og han truede personalet med en kniv eller en dolk.
De ansatte blev beordret ud i butikkens baglokale, hvor de skulle lægge sig ned på gulvet, inden gerningsmanden forsvandt fra stedet.
Manden beskrives som: Cirka 185 cm. høj, kraftig/muskuløs af bygning.
Kort før røveriet var den formodede gerningsmand i 'Min Købmand i Givskud', hvor han ikke var maskeret. Det er her overvågningsbillederne på artiklen stammer fra.
Kan du genkende manden, eller har du andre oplysninger, der kan hjælpe Sydøstjyllands Politi med at finde frem til ham, så kontakt Sydøstjyllands Politi på telefon 1-1-4.