Nu er sønnen død
En 49-årig mand er død efter brand i Mariager i nat. Hans 29-årige samlever er fortsat i livsfare. <a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
En 69-årig kvinde har på tragisk vis mistet sin 49-årige søn i den tragiske brand, som brød ud i kvindens hus i Mariager natten til søndag. Det oplyser Nordjyllands Politi.
Der gik ild i huset omkring klokken 04.30, og det lykkedes den 69-årige kvindelige beboer at redde sig selv ud. Hendes søn og dennes 29-årige kvindelige kæreste måtte reddes af brandvæsenet. De blev begge kørt på Aalborg Sygehus i livsfare, og nu meddeles det, at den 49-årige mands liv ikke stod til at redde. Kvindens tilstand er fortsat kritisk på grund af de røgskader, hun har pådraget sig.
Omstændighederne omkring branden er endnu ikke klarlagt, men ifølge politiet er den ikke påsat. Brandstedet undersøges af politiets teknikere.
Se flere videoer på localeyes.dk.