Nu har han meldt sig selv
Arkiv
Sydøstjyllands Politi efterlyste torsdag en 22-årig mand mistænkt i forbindelse med et forsøg på manddrab lørdag den 9. december ved Skærup Rasteplads Vest - i det sydlige spor på motorvej E45 mellem Vejle og Kolding. Ved drabsforsøget blev en 23-årig mand overfaldet af 4 – 5 gerningsmænd og tildelt flere knivstik samt slag og spark.
Den 22-årige, som betegnes som farlig, valgte torsdag aften at melde sig selv til politiet, oplyser Sydøstjyllands Politi, som fremstiller ham i grundlovsforhør ved Retten i Kolding i løbet af i dag fredag.