Par i livsfare efter tragisk julebrand
En 49-årig mand og hans 29-årige samlever er i livsfare efter brand i Mariager i nat. <a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
Det lykkedes en 69-årig kvinde at redde sig selv ud af sit brændende hus på adressen Fuglsang 1 i Mariager, da der gik ild i huset natten til søndag omkring klokken 04.30.
Den 69-årige kvinde slog alarm til Nordjyllands Politi og blev sendt på hospitalet til behandling for røgforgiftning.
Værre gik det for kvindens 49-årige søn og hans 29-årige samlever,som også opholdt sig i det brændende hus.
Det lykkedes brandvæsenet at redde dem begge ud af bygningen, men de er begge kørt på hospitalet i livsfare, oplyser politiet.
Nordjyllands Politi har fortsat ingen melding om årsagen til den tragiske brand.
Se flere videoer på localeyes.dk.