Fortsæt til indhold

97-årig kvinde offer for aggressiv tricktyv i eget hjem

Fredag mistede en ældre kvinde fra Viby sin pung og et kontantbeløb

Krimi
Arkiv

Fredag middag havde en af de tricktyve, der går rundt til ældre borgere og udgiver sig for at være fra et varmeselskab, heldet med sig i Viby.
Manden troppede ved 13-tiden op hos en 97-årig kvinde på Skanderborgvej. Kvinden var lige kommet ind i opgangen til sin lejlighed og var i færd med at klappe sin rollator sammen, da hun hørte, at det ringede på dørtelefonen.
Da hun åbnede døren, stod der en ukendt mand, som oplyste, at han var kommet for at aflæse varmemålere. Manden tilbød at hjælpe med at stille kvindens rollator på plads. På rollatoren hang hendes håndtaske.
Manden fulgte med kvinden ind i hendes lejlighed, hvor hun så spurgte ham, hvilket selskab han kom fra. Det blev han meget vred over og slog en hånd ned i bordet, hvorefter han forlod stedet.
Kvinden opdagede efterfølgende, at hendes pung med et kontant beløb samt flere kort var stjålet.
Tricktyven beskrives som værende:
Mand, 45-50 år, 165-170 cm, almindelig af bygning, brun hud, brunt kortklippet hår. Han talte et fremmedsprog, var iført beigefarvede bukser og en brunmeleret jakke. Han medbragte et apparat.
dp