Fortsæt til indhold

Mohamad efterlyses for grov svindel og bedrageri mod vores svageste

Krimi
Af Onlinered.

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyste den 1. august to mænd på 23 år, som mistænktes for at have medvirket til adskillige bedragerier, databedragerier og åger over for svage og udsatte i Roskilde-området. Det drejer sig blandt andet om misbrug af ofrenes personlige oplysninger, herunder Nem-ID, pas og sygesikringskort til uberettiget oprettelse af lån,
kontanthævninger og køb af bl.a. mobiltelefoner på internettet.

Den ene af de efterlyste har nu meldt sig selv. Det skete mandag eftermiddag, da han, sammen med sin forsvarer, henvendte sig personligt på politistationen i Roskilde. Han vil nu blive sigtet og afhørt i sagerne, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, som dog fortsat leder med lys og lygte efter den anden efterlyste, 23-årige mand Mohamad Ahmad.
Oplysninger i sagen gives til Midt- og Vestsjællands politi, Central Efterforskning, Økonomisk Kriminalitet, telefon: 46 35 14 48, eller via nærmeste politi på telefon 1-1-4.