Mand lånte kærestens bil og kørte narkokørsel
Narkobilist blev standset, fordi han kørte uden nummerplade
Arkiv
En politipatrulje standsede torsdag klokken 10.39 en bil på Hadstenvej i Lerbjerg, fordi bilen manglede en nummerplade.
Den 50-årige mandlige fører af bilen virkede til at være påvirket af stoffer, så han blev bedt om at tage en narkometertest, der slog ud for amfetamin og cannabis.
LÆS OGSÅ: Kvinde gik amok på bosted i Hammel og smadrede en bilrude med en skovl
Han blev derfor sigtet for narkokørsel samt kørsel uden førerret, fordi han ikke har kørekort.
Mandens kæreste sad ved siden af ham, og da det var hendes bil, de kørte i, er hun blevet sigtet for at overlade bilen til en person uden kørekort. Det oplyser Østjyllands Politi.
jr