Fortsæt til indhold

"Der er ingen tvivl om, at de har reddet hendes liv"

Krimi
Af Daniel Sennek

"Der er ingen tvivl om, at de har reddet hendes liv."
Så kort lyder det fra indsatsleder Helgi Bachmann fra Lolland-Falsters Brandvæsen til TV ØST, efter en brand på ældrecentret Linde Alle i Sundby på Lolland. Årsagen skal findes tidligere på dagen 1. juledag. Her fik brandvæsnet nemlig en melding om brand i en af boligerne, hvor en ældre kvinde boede.
"Der er to ansatte fra hjemmeplejen, der har kastet en flise gennem havedøren, og har reddet kvinden ud. Det er en indsats, der viser mod og handlekraft. Det er meget beundringsværdigt," siger indsatslederen til TV ØST.
Umiddelbart er branden startet, da den kvindelige beboer faldt i søvn med en cigare. Men hun er slupet med brandskader på benene takket være de to medarbejdere fra hjemmeplejen, der handlede resolut.
Desuden blev fire andre kørt til hospitalet, fordi de havde været udsat for røg. To af dem var de heltemodige hjemmeplejeansatte. To andre var beboere, der havde fået røg, selvom branden begrænsede sig til den ene lejlighed