Fortsæt til indhold

Hendes ærlighed blev i den grad belønnet

Husker du historien om 17-årige Anne Sofie, som viste, hvad den sande juleånd går ud på?

Krimi
Af: Onlineredaktionen

Her på årets mest højhellige dag ser vi tilbage på en fantastisk historie, som vi sent glemmer.

Historien om 17-årige Anne Sofie Olsen fra Skanderborg, som i december for et par år siden viste os alle, at ærlighed altid betaler sig og, at den ægte juleånd lever i bedste velgående.

En onsdag i december 2014 fandt Anne Sofie 14.000 kroner på Statoil-tanken i Højvangen i Skanderborg, da hun på cykel var på vej hjem fra Skanderborg Gymnasium. Pengene afleverede hun med det samme til politiet, som leverede dem tilbage til deres retmæssige ejermand - en ældre herre, som havde hævet dem til julegaver.
Den ærlighed faldt Coolshops direktør, Jacob Risgaard for. Sammen med Lokalavisen Skanderborg overraskede han hende midt i en spansktime i 2.y på Skanderborg Gymnasium og overdængede hende med gaver.

Se eller gense den fantastiske overraskelse i videoen ovenfor.