Fortsæt til indhold

Fire mænd anholdt

Fire mænd fremstilles i grundlovsforhør lørdag klokken 10

Krimi
Arkiv

Fredag gjorde Østjyllands Politi et stort fund på en ejendom i Solbjerg syd for Aarhus.
Her fandt betjente under en razzia intet mindre end 300 kilo hash og 11 kilo kokain efter en kort efterforskning af Særlig Efterforskning Vest om formiddagen.
Fire mænd i alderen 24-60 blev anholdt og sigtet for besiddelse af den store mængde narkotika med henblik på videresalg, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: 14-årig slået med hammer i hovedet udenfor skole
Vicepolitiinspektør, Morten Vegger, fra Særlig Efterforskning Vest, er meget tilfreds med aktionens resultat.
”Anholdelserne og beslaglæggelsen har forhindret en betydelig mængde narkotika i at nå ud på det illegale marked og give de organiserede kriminelle en stor fortjeneste,” siger han.
Alle fire mænd fremstilles i grundlovsforhør klokken 10.00 ved Retten i Aarhus med anmodning om varetægtsfængsling.
Grundlovsforhøret forventes afholdt for lukkede døre af hensyn til efterforskningen, og derfor har politiet for nu ikke yderligere oplysninger om sagen.
dp