Fortsæt til indhold

Modige borgere nedkæmpede bevæbnet røver

Krimi
Arkiv

En flok borgere, der var vidne til et røveri i butikken Min købmand i Liseleje, greb torsdag 26. oktober over middag til handling og foretog en civil anholdelse, oplyser Nordsjællands Politi.
Politiet fik anmeldelsen kl. 12.56, hvor en gerningsmand havde indfundet sig i butikken og truet sig til kontanter ved hjælp af en kniv.
Flere borgere på stedet satte dog efter gerningsmanden til fods og foretog en civil anholdelse straks efter røveriet.
Kort derefter blev en sort BMW med kraftig røg fra udstødningen set køre fra stedet i høj fart.

DET SIGER POLITIET OG LOVEN OM CIVIL ANHOLDELSE


Da Nordsjællands Politi forlod Liseleje, passerede de en sort BMW med kraftig røg fra udstødningen, og efter en kort eftersættelse blev BMW'en bragt til standsning.
Føreren blev på baggrund af de tidligere vidneobservationer anholdt og sigtet for medvirken til røveri.
De to anholdte fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Hillerød fredag den 27. oktober klokken 13.