Fortsæt til indhold

Knivrøvere løb med 20.000 kr.

Krimi
Af Claus Sonne

En kiosk på Møllegade i Skanderborg blev søndag kl. 05.54 røvet af to mænd, der truede en 59-årige kvindelig ekspedient med knive. De to mænd stjal cirka 10.000 kr. i sedler og cirka det samme beløb i mønter, oplyser Sydøstjyllands Politi

Ekspedienten var ved at låse sig ind i kiosken, da hun blev passet op af de to mænd, som der er ganske gode beskrivelser af:

Den første mand var 175-185 cm høj og havde påfaldende blå øje og mørklødet hud. Han talte dansk med 'indvandreraccent' og bar sorte sko samt en sort trøje med et hvidt logo på brystet. Han havde en kniv i den ene hånd og en gul Netto-posen i den anden.

Den anden mand var ligeledes 175-185 cm høj og havde mørklødet hud. Han havde brune øjne og blev af den anden mand kaldt Achmed. Han havde sorte Calvin Klein-underbukser med hvid skrift på samt muligvis et par Adidas-bukser. Han havde en spejderdolk med et rødmalet træskæfte, hvor malingen skallede af.