Bilist afgået ved døden efter ulykke
Af Claus Sonne
En mandlig bilist ramte mandag kl. 04.20 et træ på Hammelvej ved Låsby. Han måtte efterfølgende skæres fri, mens han var ved bevidsthed. Senere mandag eftermiddag blev manden så erklæret død, efter at hans tilstand umiddelbart efter ulykke hurtigt blev værre.
Ulykken skete ved 18,4 km stenen, hvor manden kom kørende i sydøstlig retning. Det formodes, at hans bil er kommet til at slingre, så han er kørt af vejen og ind i træet.
“Vi giver ikke flere informationer på manden lige nu, da vi ikke er sikre på, at alle hans pårørende er orienteret,” siger John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi.