Fortsæt til indhold

Malede hagekors på flygtningeboliger

Krimi
Arkiv

skibby Hagekors og skældsord var det syn, der søndag mødte dem, der kom forbi de midlertidige flygtningeboliger på Nordhøj i Skibby. Skældsordene fik dog kun lov til at stå i få timer, inden de blev vasket væk af Frederikssund Kommune. Men borgmester John Schmidt Andersen (V) tager i et opslag på Facebook kraftigt afstand fra hærværket: “Jeg tager på det kraftigste afstand til at vores flygtninge, som har fået beskyttelse i DK nu skal mødes af hagekors og svinsk opførsel. I stedet burde vi alle være gode rollemodeller for demokratisk opførsel. Forhåbentlig er det drengestreger udført af børn, som ikke hjemmefra har lært hvordan man opfører sig,” konstaterer han således.