Eftersøgt mand spyttede vagt i hovedet
En 40-årig mand blev så sur, da han blev bortvist, at han spyttede en vagt i hovedet
I går klokken 14.16 på Klostertorvet i Aarhus ville en vagt bortvise nogle personer, der drak alkohol på torvet.
Det gjorde den ene af de bortviste, en 40-årig mand, så sur, at han spyttede vagten i hovedet.
Vagten og en tililende kollega fik tilbageholdt den 40-årige mand, indtil poltiet få øjeblikke senere kom til stedet og overtog den anholdte.
Det viste sig at være en rigtig god ide, for da politiet ankom til Klostertorvet kort efter, kunne betjentene konstatere, at den 40-årige er en kending af politiet, og som har været eftersøgt til afsoning.
Så udover en sigtelse for vold blev den 40-årige mand kørt direkte til afsoning af en gammel dom, oplyser Østjyllands Politi.
cko