Børn kom hjem til indbrud
43-årig kvinde måtte hjem til børnene, der havde opdaget et indbrud
Jens Berg Thomsen
“Mor, der har været indbrud.”
Sådan lød beskeden ifølge sn.dk til en 43-årig kvinde fra Blistrup, der fredag eftermiddag fik at vide af sine børn, at der havde været tyve på spil i familiens hjem på By-Lyngen. Moren skyndte sig hjem til børnene.
Mediet skriver, at politiet oplyser, at børnene sendte billeder af huset, der var gennemrodet.
Ifølge sn.dk er tyvene kommet ind via en ulåst dør ved en carport.
Der er stjålet kontanter, en playstation og en bærbar computer. Indbruddet er sket mellem torsdag klokken 18 og fredag klokken 11.30.