Bedragne kvinder har fået penge tilbage
Jeg er lykkelig. Simpelthen.
Sådan siger Irene Mikkelsen, der er en af de kvinder, blev frasvindlet et større beløb ved arrangementet Ladies Night 9. oktober.
Årsagen til glæden er, at Irene Mikkelsen nu har fået de 19.200 kr. tilbage, som blevet hævet for meget på hendes konto efter et skokøb på 800 kr. ved Ladies Night.
“Men det har holdt hårdt. I første omgang gav Coop Bank mig pengene tilbage, men de tog dem igen efter at have været i kontakt, sagde de, med Nets. Argumentet var, at når der var chip på kortet, og beløbet var godkendt på stedet, så er købet accepteret. Men jeg godkendte netop ikke beløbet, fordi jeg ikke kunne se det. Jeg har arbejdet mange år i en bank, så det undrede mig, at Nets skulle ind over her, fordi jeg og de andre, der blev snydt, betalte via en iZettle-terminal, der benytter Visa-betaling. Og Nets håndterer ikke Visakort. Nu har Coop Bank accepteret, at der er tale om svindel og givet mig penge tilbage. Men jeg er godt træt at, at jeg skulle gå flere dage i usikkerhed. 19.200 kr. er altså mange penge,” siger Irene Mikkelsen og kommer med yderligere en god nyhed.
“Jeg kender en af de andre, der også blev snydt. Hun har Alm. Brand Bank, og de satte pengene ind allerede mandag og tog selv tabet, da der var tale om oplagt kortmisbrug. DET er rigtig god stil,” siger Irene Mikkelsen.
Efter sine oplevelser opfordre Irene Mikkelsen alle, der er blevet snydt ved arrangementet, til at hænge i.
“Der er jo ingen tvivl om, at vi er blevet udsat for svindel, og det skal bankerne altså godtgøre,” siger hun.
Ugebladet har været i kontakt med Nets, der bekræfter, at man ikke har noget at gøre med iZettle-termninaler. Disse hører under det svenske firma Bambora, som vi endnu ikke har haft helt med at kontakte.