Tre mænd på flugt hoppede i iskold å
Arkiv
Sydjyllands Politi er på jagt efter tre mænd ved Holsted, der ligger ved Esbjerg. De tre mænd hoppede i en iskold å, og politiet opfordrer folk til at holde øje med tre meget våde - og sandsynligvis også meget kolde - mænd.
Politiet skriver på Twitter:
"Har du set 3 våde mænd løbe rundt i området ved Holsted? Så er det nok dem, vi leder efter i øjeblikket. Vidne spottede dem med fingrene i kagedåsen, hvor de valgte at stikke af ved at springe i nærliggende å. De tre mænd var i gang med at stjæle tøj fra en container, inden politiet satte efter dem."
Og siden er denne Twitter-opdatering kommet fra politiet:
"De våde mænd v/Holsted ikke fundet. Var formentlig i gang med at stjæle fra tøjcontainer, da de blev overrasket."