Betal eller vi slår dig ihjel
En 46-årig mand fra Greve modtog fredag aften dødstrusler over telefonen fra en kvinde
Sent lørdag aften ringede telefonen hos en 46-årig mand i Greve. Opkaldet kom ved 23-tiden på mandens arbejdsmobil og var fra en engelsktalende kvinde, der oplyste, at hun var fra Somalia og indsamlede penge til nødlidende børn.
Den 46-årige Greve-borger afviste i første omgang kvinden og afbrød samtalen, men efterfølgende modtog han flere opkald fra den samme kvinde, der nu havde ændret taktik til det mere ubehagelige. Kvinden truede manden med at ville sende nogen for at dræbe ham – muligvis med en bombe.
LÆS OGSÅ: Joakim indsamlede 600.000 kr. til offer for gruppevoldtægt - men ingen ville fortælle om det
Da kvinden både kunne oplyse den 46-åriges navn og adresse, sagde han, at politiet var på vej. Det fik med ét samtalerne til at ophøre. Manden kontaktede derefter Midt- og Vestsjællands Politi og fortalte om oplevelsen.
Politiet oplyser, at der ikke er sket noget med den 46-årige.