Kvinde kvæstet efter bevidst påkørsel i Viby
23-årig mand fremstilles torsdag
Onsdag morgen blev en kvinde kørt ned i Sønderhøj i Viby syd for Aarhus.
Kvinden pådrog sig kvæstelser, men er uden for livsfare, oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Ifølge politiet er der tale om en bevidst påkørsel, og en 23-årig mand bliver onsdag morgen klokken 08 fremstillet i grundlovsforhør i sagen.
LÆS OGSÅ: Forsvundne Holger med garanti set i København: Politiet opfordrer vidner til at melde ind
Østjyllands Politi oplyser til Lokalavisen Aarhus, at man endnu ikke har fastslået, hvad den 23-årige helt præcist bliver sigtet for.
Politiet kan hverken oplyse kvindens alder eller de to personers tilhørsforhold, og ved torsdag morgens fremstilling vil anklagemyndigheden anmode om lukkede døre.
Vi fremstiller i morgen kl. 8.00 en 23-årig mand i Retten i Aarhus. Anholdt for bevidst at have påkørt kvinde onsdag morgen på Sønderhøj i Viby. Kvinden pådrog sig kvæstelser men er uden for livsfare.
Anklager beder om lukkede døre - derfor ikke yderligere #politidk #anklager
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) 10. januar 2018