Fortsæt til indhold

Indbrud i store virksomheder og en enkelt villa

Reklame- og IT-virksomhed i Skanderborg og Hørning

Krimi
Danni Paulsen

Tre indbrud har døgnet budt på i Skanderborg Kommune.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
Et enkelt blev begået i en villa på Lunden i Galten, hvor et vindue blev brudt op, hvorefter man fik åbnet en havedør og skaffet sig adgang til huset.
Skabe og skuffer blev rodet igennem, men der er endnu ikke overblik over, hvad der blev stjålet. Indbruddet blev begået mellem fredag midnat og lørdag klokken 06.30.
LÆS OGSÅ: Fængsel for indbrud og spritkørsel
Derudover var der indbrud hos to virksomheder.
Første skete på Danmarksvej i Skanderborg, hvor TELE IT klokken 02.20 havde ubudne gæster. Her blev en rude knust med en sten, men umiddelbart blev intet stjålet.
02.37 havde FL-Reklame på Agerbakken i Hørning også besøg. Her blev glasset i en dør knust, så døren kunne åbnes. Der er ikke overblik over stjålne affekter.
Ifølge politiet er der alarm og videovervågning på stedet, og man håber, at videoovervågningen kan hjælpe med at identificere gerningsmændene.