Fortsæt til indhold

Opsøgte selv sygehus med omfattende skader

Husspektakler udviklede sig onsdag dramatisk i Tårs i Nordjylland

Krimi
Af Jacob Nielsen

Onsdag eftermiddag opsøgte en kvinde fra Tårs sygehuset i Hjørring med omfattende skader efter vold. Det viste sig, at hun var blevet sparket og slået flere gange af sin mandlige samlever, som både havde brugt en stegepande og andre genstande i forbindelse med volden. Det skriver Nordjyske.
Senere onsdag aften blev den 53-årige samlever anholdt og sigtet for grov vold, og i et grundlovsforhør torsdag, blev han varetægtsfængslet i to uger.
Vagtchef Jess Falberg fra Nordjyllands Politi fortæller, ifølge Nordjyske, at manden i forbindelse med afhøringen har erkendt volden. Han har heller ikke kæret varetægtsfængslingen.