Fortsæt til indhold

Fremmed mand trængte ind i hendes hjem

Krimi
Jacob Nielsen

En fremmed mand tvang sig tirsdag eftermiddag adgang hos en 24-årig kvinde i Aalborg og udsatte hende for voldtægtsforsøg og forsøgte at dræbe hende. Det skriver Ritzau ifølge TV2.
"Umiddelbart er der ingen direkte relation mellem de to," siger politikommissær Carsten Straszek fra Nordjyllands Politi.
Kvinden anmeldte sagen til politiet kort før klokken 18, og cirka en halv time efter var politiet i stand til at anholde ham, der formodes at være gerningsmanden - en 21-årig mand.
Politiet er ifølge TV2 sparsomme med detaljerne i sagen, da den 21-årige forventes i grundlovsforhør i løbet af onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør som man vil anmode om bliver afholdt for lukkede døre af hensyn til efterforskningen.