Fortsæt til indhold

Er han præsten fra helvede? Tvang dreng til at drikke sæd og stak en hårbørste op i skridtet på en pige

Krimi
Af Daniel Sennek

En 31-årig frikirkepræst har ifølge anklageren sygelige og decideret vanvittige tendenser, man ikke lige forbinder med præstegerningen. I stor stil misbrugte den 31-årige frikirkepræst fra Silkeborg børn og unge. Det viser anklageskriftet, som Midtjyllands Avis har fået aktindsigt i.
Overgrebene fandt sted i perioden 2009 til 2011, hvor den 31-årige misbrugte otte børn seksuelt i fobindelse med sit virke som ungdomspræst i Byens Kirke i Silkeborg. Blandt andet har han haft fuldbyrdet samleje med en 15-årige dreng, stukket en hårbørste op i skridtet på en pige og tvunget en dreng til at drikke sæd.
"Anklageskriftet tegner et billede af en præst med sygelige og manipulerende tendenser, og det fremgår, at det lykkedes præsten at krænke børnene seksuelt efter 'langvarig psykisk manipulation'," skriver Midtjyllands Avis.
Sagen begyndte helt tilbage i 2012, men politiet havde ikke beviser nok. Da den 31-årige rejste til USA, brød en gruppe unge sammen og fortalte om overgrebene.
I marts 2017 lykkedes det for politiet at få den 31-årige præst til Danmark. Han blev anholdt i lufthavnen og har siden siddet varetægtsfængslet. Sagen begynder ved byretten i Viborg den 29. januar.