Fortsæt til indhold

25-årig mand bag tremmer for 2 kilo hash og 100 gram kokain

Dømt skal et år i fængsel for besiddelse af narko

Krimi
Arkiv

Onsdag eftermiddag blev to unge mænd på 23 og 25 år fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Begge var sigtet for besiddelse af narko.

Sagen var tilsyneladende så klokkeklar, at man kunne afgøre den ved grundlovsforhøret, for ifølge Østjyllands Politi fik den 25-årige en straksdom på et års ubetinget fængsel for narkobesiddelse.

LÆS OGSÅ: Anholdt i går, dømt i dag: Halvandet års fængsel til mand fra Viby

Han skulle, ifølge politiet, have været i besiddelse af intet mindre end cirka to kilo hash og 100 gram kokain, som skulle videresælges.

Den 23-årige blev løsladt, mens den 25-årige blev kørt direkte til afsoning.

dp